Lock-Down i junglen

undefined

Og så sidder vi her stadig og venter på genåbning af det normale liv! Siden 30. marts har vi været “lukket ned” officielt, skolerne er lukket frem til 1. juli og køre-/rejse muligheder er begrænset væsentligt, f.eks. må du ikke køre fra een provins til en anden, kun hvis du har en gyldig grund – og da vi bor kun 2 km fra grænsen til Udon Thani provinsen, hvor vi handler mest har det givet lidt bøvl.

Ved alle tre indfaldsveje til landsbyen er der oprettet check-points hvor vi, hvis skal ud, bliver checket for temperatur, checket om vi har håndsprit og maske i bilen (det har vi selvfølgelig) samt spurgt hvad formålet er med at køre ud! Hver nat har der gennem nogen tid været udgangsforbud mellem kl 22 – 04 (har lidt svært ved at se hvad det skulle hjælpe på virus) og der er lukket for øl- og spiritussalg i hele provinsen.

Når det er sagt må det nok tilføjes, at alle foranstaltninger der er lavet for at holde den infame Corona virus på porten er hullede som en si, men ser jo godt ud på papiret. På den store motortrafikvej herfra og til Udon Thani er der stor kontrol med spærringer, masser af politi, sygeplejersker og stort telt man bliver dirigeret hen til for at få taget temperatur og spurgt hvor man er på vej hen og hvorfor, får taget et portrætfoto med sit ID-kort og noteret nummerpladen på bilen.

Hvis man ikke har lyst til at blive stoppet skal man bare køre forbi efter kl 11 om formiddagen og inden kl 13, for så skal de små betjente, sygeplejersker osv. spise frokost – så kan kontrol være kontrol, ingen bliver stoppet.

Lige som det hele lukkede ned fik jeg besøg et par dage af een af mine “med-editorer” på Waze, en tysker som bor midt mellem Bangkok og os, ca 350 km væk, han og fruen var på tur i Isaan da der blev indført restriktioner. Det var rigtig hyggeligt (mødte ham på det store “Waze Mega Meet-up i Bangkok sidste år) og han nåede retur hjem, uden de store problemer. Har virkelig fået arbejdet meget på Waze efter jeg blev en slags “konstitueret Country Manager” så jeg har tilladelse at arbejde på satellitkortet over hele Thailand og til at rette alle opdateringsforespørgsler/tilretninger fra brugerne (man kan rapportere problemer direkte fra mobiltelefonen på en meget simpel måde). Skulle have været til konference i Singapore i april måned, men det blev desværre aflyst, grundet Corona.

Man hører ikke nogen protester mod at bære mundbind når man er ude, og stort set alle bærer det nærmest konstant, både når de kører motorcykel og når de kører bil (ser altså lidt sjovt ud). Nu har det aldrig været fremmed for dem at bære de mundbind, mange har i årevis brugt dem når de kører på de støvede veje og kvaliteten af dem er egentlig ret ringe som værn mod virus, bakterier o. lign., men hvis “generalen” siger man skal have mundbind, så går man med mundbind, så simpelt er det. Men ubehageligt at gå med i varmen. Uden for alle forretninger (af dem som har lov til at være åbne) står et lille bord med et fint skilt, hvoraf jeg kun kan tyde at der står Covid-19, og en flaske håndsprit/gel og forretningerne, inkl. 7-11, forlanger at man bærer mundbind. Ved siden af hvert kasseapperat står også en flaske håndsprit og en lille bakke man kan lægge sine penge på. Lige inden hele molevitten lukkede ned var Jew og jeg i det store CentralPlaza i Udon Thani sammen med alle ungerne, jeg var kommet til at love “Lucky” og “Tongra” en tur i legelandet derinde. Imens de tumlede rundt og Jew rendte rundt i mobilshopperne tog jeg mig sammen til at vade ind i Top Charoen (Top Syn) for at få en synstest. Inden jeg næsten havde set mig om havde jeg bestilt nye briller og nyt stel (har faktisk ikke benyttet briller i 5 år fordi dem jeg havde fra Synoptik ikke kunne tåle varmen og solen hernede, solfilterlaget krakelerede simpelthen. Siden har jeg klaret mig med billige læsebriller og da jeg er langsynet har det ikke rigtig været noget problem, udover at øjnene blev meget trætte på langture). Der var specialtilbud på 30% både på det stel jeg valgte og glassene (med indbygger læsefelt) og så måtte det jo være billigt, men nej, ikke efter thailandske forhold. Jeg måtte “hoste op” med 23.000 thaibaht, næsten 5.000 dKr, men så kunne Jew få et par Ray Ban solbriller med 70% rabat og det kunne hun ikke stå for, så alt i alt forsvandt rabatbeløbet men pyt. Og så kom Corona Lock Down inden jeg kunne hente brillerne så den søde brilledame ringede til mig mens jeg, (efter at have sneget mig ud af min provins) stod med det ene ben i min “humstersø” i Udon Thani sammen med min kammerat Kenn Holm (han er iøvrigt i dansk radio hver torsdag eftermiddag på Radio Halsnæs og fredag eftermiddag på Radio Corona, hvor han fortæller nyt fra området her, om sin egen historie og om livet i Thailand generelt). Har nu selv stået for 125.000 redigeringer i Thailand så en vis erfaring har jeg da fået.

Brilledamen ville bare fortælle at forretningen i CentralPlaza var blevet lukket ned (hele centret blev lukket fuldstændig) og hun havde taget mine briller med til en anden forretning. Adressen kunne jeg ikke skrive ned da jeg holdt fast i et net med den ene hånd som vi var ved at spænde ud over søen for ikke hejrerne skulle spise mine humstere. Men Kenn sagde at den forretning kendte han godt, så ingen problem. Da jeg en anden dag sneg mig til Udon Thani igen kørte jeg til den “nye” forretning og blev mødt af en “måbende” brillemand som jeg viste min ordreseddel. Men han fik da ringet til brilledamen, som så i mellemtiden var flyttet til en helt anden forretning og så måtte jeg jo køre derind. Hun kunne så med et smil fortælle at hun havde båret rundt på mine briller hver dag siden. Så nu har jeg nye briller som jeg er rigtig godt tilfreds med, bare svært at vænne sig til at bære sådanne apparater igen.

Det er faktisk også Corona som er årsag til at huset er fyldt her, næsten til bristepunktet! 9 stk. ialt, Jew, jeg, “fru Imfsen”/Imf (Jew.s yngste datter), hendes mand “Djom” og “Turbotøsen”/Nam (Jew.s ældste datter “Puuying Reo Leo” oversat til thai og det er hun udmærket klar over jeg kalder hende) plus 4 børn i alderen fra 1 til 6 år, “Lucky” 6 år, “Tongra” 5 år, “Google” 3 år, “Ford” 1 år – så der er lidt ekstra liv i hytten.

Det har på en del måder været positivt at min familie endelig har været samlet og sammen i flere måneder, men “gamle spøgelser” har det med at dukke op med jævne mellemrum. Der har sandelig været rigeligt med “knas”, som jeg helst holder mig langt væk fra, men har været nødt til at blande mig ind imellem og hæve både øjenbryn og stemme. “Fru Imfsen” og “Turbotøsen” kan godt tage fusen på een ind i mellem! Har jo set at de ofte næsten er klistret til de små motorcykler, med og uden børn som passagerer. De fleste dage er de taget ud om morgenen sammen med ungerne til der hvor “Djom” nu har gang i sin traktor. De suser afsted med tæpper, vand og mad og sidder så i skyggen eet eller andet sted ude på marken og hjælper “Djom” når han har brug for det. Men de må åbenbart have lavet noget alligevel, for mon ikke Jens spærrede øjnene op en tidlig aften i mørket da jeg lige så traktoren komme svingende ind på grunden for fuld tryk, højlydt fnisen og grin! Traktoren svingede ind foran huset og Blå Stue og HVEM kørte? For lige bagefter kom “Djom”s pick-up kørende! Det gjorde såmænd “Fru Imfsen” og “Turbotøsen” stod oppe ved siden af hende. Senere har jeg set videoer ude fra marken hvor “Turbotøsen” også kørte så nu står verden ikke længere. “Fru Imfsen” er da nu også kommet mange gange kørende i “Djom’s” pick-up, så der er gang i dem.

undefined

For en uge siden kørte Jew.s storesøsters mand “Sila” så galt på sin lille motorcykel ude på “junglestien” en tidlig morgenstund (køre motorcykel er heller ikke lige hans spidskompetance), så den lokale ambulance måtte tilkaldes og kørte retur med blå blink – vidste så samtidig, at den nu stod på nogle dage med tur til og fra hospitalet …. og som forventet, i 4 dage kørte vi nærmest frem og tilbage hver morgen og hver eftermiddag. Storesøsteren ville sove på hospitalet hver nat og vi hentede hende så om morgenen og kørte hende retur til hospitalet om eftermiddagen så hun kunne medbringe aftensmad til manden. Nu er familie-overnatning ikke nogen luksuriøs forestilling, sovepladsen er en måtte ved siden af mandens/kvindens/ barnets seng, en pude og et tæppe (skal selv medbringes). Nå men fire dage efter kunne vi så hente “Sila” på hospitalet og da vi fik læsset ham af hjemme nede for enden af vejen tænkte jeg naivt at det var så det! Det var det så bare ikke for to gange siden har vi været på lægeklinik i Sawang Daen Din grundet han havde smerter, men pyt med det. Der kommer såmænd nok snart en tur mere til kontrol på hospitalet.

Nu er der jo udgangsforbud efter kl. 22, og en overtrædelse af forbudet kan koste op til 20.000THB, 4.200 dKr og det er da en slat penge, så da “tøserne” havde lidt festivitas en aften måtte Jew lige skrue masken på, for een af veninderne bor i nabolandsbyen, hvor eet af de tre checkpoints er. Om natten er den betjent af “rigtigt” politi (i dagtimerne er det frivillige fra landsbyen som bemander posten) og da kl var 21:45 var det såen lidt tæt på med at nå det, men “Turbotøsen” havde lovet at være bodyguard og ville ikke kunne nå at være tilbage inden 22, så hun nøjedes med at følge veninden halvvejen dertil og så vende om. Veninden nåede vist at komme hjem lige inden kl 22 så alt i orden. I det store og hele tager alle det hele ganske afslappet. Siden LockDown har der været forbud mod at sælge alkohol, men allerede første dag var der styr på, hvem som stadig ville levere og hvorhenne. Så “White Spirit” har været lidt omkring – det virker på den måde at man ringer først til een eller anden, kører til den opgivne adresse og bakker ind bag en forretning og så bliver der lige læsset et par kasser øl ind bagi bilen. Virker fint, vi har stadig et par kasser tilbage, de står tildækket i hjørnet ved mit køleskab i “Blå Stue”, det er der ingen der kan se.

I snart 2 måneder har der ikke været konstateret et eneste nyt tilfælde af Corona-virus, hverken i vores provins Sakon Nakhon eller naboprovinsen Udon Thani så det er ved at være lidt træls med alle restriktionerne, men det må vi jo bare tage med. Trods LockDown er det da lykkedes også at købe 5.5kg rugmelsmiks så jeg kunnet forsøge mig ud i rugbrødsbagning og det er faktisk gået fremragende. Skal inden weekenden igen igang, denne gang med en tilsendt 12.5 kg ny blanding som bare skal tilsættes solsikkekerner jeg hentede i går i Udon Thani. Skulle samtidig have hentet 2 nye batterier til “Mulle”/dronen for dem som medfulgte begyndte at svulme op og det duer ikke. Har været ude at flyve mange gange nu, så der er ved at være styr på det og der er da også kommet et par hæderlige film ud af det.

undefined

Har da en lille video taget fra vores hus og over landsbyen mens vi har været i karantæne: klik på linket og sæt til højeste opløsning (video i 4K) https://youtu.be/xXiO-HO_o-A

En dag kom min kammerat Claus, som skulle lære mig (og Jew) at lave kold kartoffelsalat. Forleden lavede jeg marcipan og har da også fremtryllet en masse vanillekranse, men de fik hurtigt ben at gå på. Og jeg skal da lige love for at fik kreeret en fantastisk kartoffelsalat i mit jungle-køkken – Vi har faktisk lavet mange rigtig gode ting her og hos Claus, boller, agurkesalat, rødbeder, pizza, leverpostej osv helt fra bunden. Kan være lidt tricky at finde råvarerne, men der er små (og en enkelt stor) forretninger som har både krydderier, mel af alle slags, piskefløde osv – men det kræver at man kører lidt langt, det er ikke ting man finder i supermarkederne her (fordi stort set ingen går op i bagværk).

Køkkenet er faktisk nu rimeligt veludstyret, 200 liter fryser, stort køleskab med frys, 60 ltr ovn, mikrobølgeovn, 1 traditionel el-kogeplade og 2 induktions kogeplader, 1 stk. “underlig” dyr fransk varmlufts”ovn”/tørsteger (såen en kuglerund tingest hvor man løfter øverste halvdel og der sidder “varmeelementet” og hele molevitten kan tiltes på skrå, hvis man vil lave pomfritter), en “Otto” røremaskine, toaster, chokoladesmelter, stort skab med plads til krydderier af alle mulige slagser og en lille ismaskine! Lykkedes jo at få “smidt” Jew helt ud af køkkenet så nu er det MIT!

undefined

Det har længe rumsteret i min hjerne, hvordan jeg kunne lave softice! Det er sikkert enkelt nok i Europa, men med dagstemperaturer omkring og sommetider over 40 grader skal der lige tænkes utraditionelt. Derfor købte jeg ismaskinen, som altså er for lille har jeg fundet ud af efter nogle tests som ikke var voldsomt vellykkede. Den ene gang hvor det lykkedes måtte jeg lade maskinen stå nede i fryseren og arbejde – men fordi jeg havde så megen ismasse arbejdede den konstant i næsten 2 timer, en halv time for hver lille portion – det duer ikke. Ved en tilfældighed fik jeg på min fødselsdag opfundet den rigtige is – havde fået fat i de ingredienser der skulle bruges troede jeg, piskefløde og kondenseret mælk osv.! Det var bare den forkerte “kondenserede mælk”, så i stedet for en letflydende væske var det en tyktflydende sirup-sød-masse, så hvad gør en klog? For at få den rigtige type skulle jeg køre i alt 70 km og det gad jeg ikke, for nu skulle der laves is! Så jeg brugte da den søde masse i stedet!

undefined

Orv det var næsten perfekt og konsistensen tæt på at være lige i øjet – og ihvertfald så tæt på at jeg kunne regne ud, hvordan den skulle få det sidste nøk! Og familien og ungerne, orv hvor de nyder det – har givet dem lov til at spise når de havde lyst og da børnehaven henne i landsbytemplet åbner om 14 dage har jeg planlagt at lave en ordentlig portion og så køre ned til ungerne med et bæger is til hver når de vågner efter middagssøvnen! Lærerinden fra børnehaven kommer troligt hver morgen med madpakker til de to af “vores unger” som går dernede.

Heldigvis begynder vi at kunne se en ende på vores lock-down – har lige passeret min fødselsdag i lørdags og det blev godt nok een af de stille af slagsen, men Jew sørgede da for en smule festivitas og “Fru Imfsen”, “Djom”, “Lucky” og “Ford” havde været en tur ovre i Chai Wan og kom tilbage med en lille fødselsdagslagkage med 1 lys i he he. Selv fik jeg lavet en ny portion af den nye softice. Søndag aften kom familien fra Samut Sakhon vest for Bangkok, svoger, svigerinde, to teenagere (ahh okay, datteren “Bow” er ved at være sygeplejerske, så teenager er hun vel strengt taget ikke) fordi de synes det var tid for et party. Så de kørte lige de 800 km i eet stræk, 10 timer! I går aftes mandag kom så resten af familien så der var godt fyldt op her, men hyggeligt. Jew lavede pizza til mig og resten kunne så sidde rundt på gulvet ved siden af mig med deres “Isaan-food”.

undefinedundefinedundefinedundefined

undefinedOg så nåede vi skam helt frem til den 16. juni og vores gæster fra Samut Sakhon er taget en smut til Khon Kaen 180 km væk men kommer tilbage i aften, så hele huset er stille og vejret er skønt, 36 grader her kl 15:15 og smutter måske en tur ud og flyver med “Mulle” – men jeg vil slutte nu og håber snart situationen bliver normal så turisterne kan kommer herned igen og opleve dette fantastiske land. Nu har jeg boet her fast i 6 år og daglig tænker jeg på hvor underligt og skønt det egentlig er at være her – og tillader mig at prise mig både utroligt heldig og lykkelig.

Jens Kjer Sommer

Published by: chanthasook sommer

I am a 71 yrs young danish guy from Copenhagen, typographer, retired Policeofficer, Director Graphic Design, Taxidriver, since 2008 married in Thailand, since 2014 retired in Thailand, blogging about my expat life in Isaan, North East Thailand and about my hobbies, some politics, some religion etc

Categories thailandLeave a comment

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.