T.T.T. – Thai’er, Tid & Tur ….

… det evigt tilbagevendende problem! Hold fast hvor det, indimellem, kræver mere end en engleblid tålmodighed at være gift med en thailænder …………….

Nåh men forleden varskoede “LilleRøgvender”/fru Jew mig om at storesøsteren’s “ind-i-mellem-mand” Zila skulle til kontrol på hospitalet i Sawang Daen Din og vi skulle være der kl. 08:00. Det skulle så være undertegnede som chauffør, Jew selvfølgelig, storesøsteren og så Zila. Og så blev jeg spurgt om det var i orden at vi efter hospitalet kørte til “Tao Ngoi” som er en berømt attraktion 138 km væk, plus måske “Wat Tham Phu Pa Daen”, et berømt, smukt og meget specielt bjergtempel i nærheden af “Tao Ngoi”.

Dejligt for en gangs skyld at blive informeret i passende tid, så jeg kan nå mine små morgensysler, kaffe og morgenmad inden vi skulle køre. Der er lige under 40 km til hospitalet, og når man tager højde for morgentrafik, vejarbejde o.lign. burde vi køre fra “Ban Sabai Sabai” senest 07:15!

Selvfølgelig (nogen som kender mig vil nok studse, ihukommende min tidligere “hang” til næsten aldrig at være klar når jeg skulle være det) havde jeg gjort mig klar i rimelig tid om morgenen, husket pas, kørekort, nøgler, check af bilen så jeg var klar til at være klar til klar og afgang. Storesøster kommer normalt selv til os når vi skal på tur – hun bor kun 200 m væk og plejer at være i god tid, så det faktisk altid er Jew vi venter på. Men nej nej, søsteren med manden på slæb kom da selvfølgelig ikke så vi kunne køre 07:15! Jeg tænkte mit, men det var jo ikke mig som skulle på hospitalet så reelt set kunne jeg jo være ligeglad – og det var jeg så!

Da vi nåede henad 07:45 kom pludseligt to nydeligt klædte kvinder kørende ind på hver deres “motosai”, iført traditionelle Isaan-nederdele (de er faktisk ret smukke – nederdelene altså) og lidt senere kom så storesøster og manden, også på hver deres “motosai”/knallert/moped. Jeg bliver ikke overrasket mere over at vi pludselig blev flere i selskabet, har været her længe nok til ikke at løfte et øjenbryn, det er helt normalt og tror at “nogen” snakker over sig eller bare bekendtgør ved morgenmaden i jungletemplet, at vi skal på tur, og så er der altid nogen som er vilde med at komme hjemmefra en dag, og de to seværdigheder vi skulle til ligger højt på listen over populære mål.

Men nu sneg klokken sig jo så op omkring 08:00, og ingen så ud til at have travlt så jeg gik rundt og nussede med forskellige ting. Da jeg på et tidspunkt kom ud i mellemgangen mellem de to køkkener var de alle igang med at stille frem til morgenmad – og jeg tænkte bare ved mig selv at det her bliver en “langhåret” affære. For efter de havde spist skulle de lige “smukkesere” sig så der kom gang i spejle og læbestift og Jew skulle da selvfølgelig også lige i bad, arhmmm altså! Nåh pyt – det er sådan det er og det er der ikke noget at gøre ved. Og det er bestemt heller ikke særlig smart at gøre indsigelser! Tænkte selv blot på at det ville blive en lang dag, når vi skulle køre de små 300 km. Vejene er trods alt ikke i topklasse og der er lange strækninger med vejarbejde på, kender vejen udmærket, de to seværdigheder ligger kun 15 km fra “mit” Immigrationskontor i Sakon Nakhon, som jeg efter reglerne skal besøge hver 90. dag for et lille stempel i passet (det er iøvrigt ikke smart at udsætte sin 90 dages tur – nogle få dage for sent koster 500 baht pr dag, og længere “overstay” kan i visse tilfælde udløse en ordre om at forlade landet). Og iøvrigt bryder jeg mig ikke om først at komme hjem når det bliver mørkt.

Tænk engang, “allerede” kl. 09:15 præcist kunne “White Spirit” rulle ud af carporten med kurs først mod hospitalet!

Normal praksis er, at den ældste i selskabet (udover chaufføren selvfølgelig) besætter passagersædet foran, eller hvis der er en anden udlænding/”farang” med er det ham/hende som sidder foran ved siden af chaufføren. Så klumper resten sig sammen på bagsædet. Men nu er det så lige os og der er åbenbart indgået en aftale om at “LilleRøgvender”/Jew (som er absolut den mindste i selskabet) sidder foran ved siden af mig! Ganske praktisk i øvrigt, for da hun ikke bryder sig om at køre væk fra lokalområdet med sig selv bag rattet, har hun det strålende fint med at sidde foran og følge med – hun bremser skam også med foden når hun syns vi er ved at være for tæt på noget eller vi nærmer os rødt lys! Og når hun sidder foran er hun min stabile leverandør af kaffe, koldt vand og juice, samt halstabletter, frugt og evt. brød. Bagsædet var så befolket med de to kvinder og søsteren. Zila ville hellere sidde på ladet på turen til hospitalet, for så kunne han sidde dér og ryge uden at genere os!

Vi landede så på hospitalet præcis kl. 10:00 og alle valsede ind sammen med Zila – jeg bliver helst udenfor trods heden, for ved indkørslen er der et lille udsalg med kaffe og plads til at sidde udenfor i skygge. Er ikke specielt vild med at komme på hospitaler og jeg vækker rigelig opsigt ved bare at være udenfor. Når man går ind på hospitalet gennem ventesalen limer alles øjne sig fast til ham udlændingen/”farangen” for at se hvad han laver og måske gætte sig til hvad sådan een kan fejle.

For en gangs skyld var ventetiden ikke så lang, så efter en halv time kom mit selskab vandrende ud fra hospitalsbygningen, så vi kunne komme videre.

Det blev faktisk en rigtig hyggelig tur – selvfølgelig brugte jeg “Waze” til at dirigere hele vejen og da jeg selv tidligere havde tegnet/opdateret bl a de to seværdigheder ind på satellitkortet gik det som smurt. Når jeg kører holder jeg øje med ting som måske mangler at blive opdateret på kortet, nye fartfælder og evt manglende veje (Isaan er ikke just den bedst opdaterede region i Thailand, men da jeg selv er ansvarlig for hele regionen som Regional Manager har jeg nok at lave på computeren. Jeg kan selv lægge markeringer ind, hvor der skal opdateres og kan så hjemmefra opdatere kortet).

Men nu var der jo gået lang tid (cirka flere timer) siden mit selskab havde spist morgenmad så vi nåede ca 20 km, og måtte så ind på en tankstation fordi de var sultne. På de store tankstationer hernede er der altid et par lokale thai restauranter foruden og hos vores favorit PTT desuden en 7-Eleven og en Amazon kaffebar, fine toiletter, de fleste steder med mere end 1 “farang-toilet” så man kan sidde ordentligt ned – alt rent og pænt. De traditionelle “squad”-toiletter undgår jeg helst, dem kan leddegigten ikke lide.

 

Selv Buddha’erne var på tur

190521-002

 

Når jeg er bestilt til at være chauffør er kaffe, frokost, sandwich etc gratis, selskabet betaler gladeligt og sørger for at jeg ikke mangler noget – behøver aldrig spørge, det er faktisk lidt sjovt, men Jew har fortalt mig at de godt kan lidt at køre med mig, fordi de føler sig sikre og ikke behøver at bekymre sig om trafikken, den tager Jens sig af.

Endelig nåede vi da frem til “Tao Ngoi”, park og lidt tempel med en stor skildpaddefigur som vartegn, men da det regnede lidt da vi ankom ku vi ligeså godt fordrive tiden med at ……………. spise …………. igen igen ………….. det er svært at være på slankekur hernede!

“Tao Ngoi” er bl a blevet berømt via en sangerinde (som bor i området) der har lavet et hit/landeplage af en sang om stedet – det bruges eks også til store koncerter.

Som der ofte er sådanne steder er der selvfølgelig også her en thai restaurant.

“Tao Ngoi”
190521-010

190521-006

190521-011

190521-012

Efter at have købt diverse røgelsespinde, lys og blomster og på behørig vis lagt dem ud, taget de obligatoriske selfies etc, var det tid til at køre de ca 15 km til næste stop.

 

“Wat Tham Phu Pa Daen” 

20190521_144606

Denne kæmpe Buddha-statue med 7-hovedet “Payanak”/”Naga” er netop færdigbygget – slangens krop/hale er ufattelig lang og snor sig rundt i anlægget. Historien fortæller at “Payanak” en gang gav ly og beskyttede “Lord Buddha” mens han mediterede. Samtidig siges det at “Payanak” “styrer” alt vand i Mekhong floden og hele Isaan så den har høj status i Therevada buddhismen. Selv har vi netop fået installeret en lille “Payanak” her i haven hvor den fungerer som et lille springvand og giver fin respekt i landsbyen.

“Wat Tham Phu Pa Daen” ligger højt oppe på en bjergside – de sidste 2 km foregår med en “Songtauw” (betyder bil med 2 rækker sæder) og er bare en ombygget pick-up truck. Det koster 20 baht pr person (små 4 dKr) retur.

“Wat Tham Phu Pa Daen” er seriøst et fantastisk sted, utrolig smukt og med skønne haveanlæg med snoede stier og der bliver virkelig kælet for faunaen, masser af sjældne planter og indefra bevoksningen lyder stille musik – der er gennem det hele ophængt anlæg til at sende vandtåger ud over planterne – imponerende sted med flere “Sala’er” (tempelbygninger uden vægge) med Buddha-figurer, tændte stearinlys osv. og hvis man følger en smal stejl trappe videre op ad bjerget kommer man til et udsigtspunkt, hvorfra man kan skue over det ellers nærmest flade landskab i østligste del af Isaan, bortset fra nogle mindre bjerge. Utrolig smukt og bestemt et (eller flere) besøg værd!

Efter en times tid satte vi så kursen hjemover og selskabet havde besluttet sig for at vi skulle spise aftensmad på en god restaurant lige før Sawang Daen Din, så ud over et kort stop ved 7-Eleven for kaffe til Jew og mig og koldt vand til passagererne gik det sporenstrengs til restauranten og derfra hjem – og som ventet/vanligt var det mørkt da vi nåede “Ban Sabai Sabai”, godt jeg havde sørget for mine humstere inden vi tog afsted, hader at skulle ud i “HumsterBo” når det er mørkt – risikoen for at støde på spøjse og ubehagelige dyr er for stor.

Jens Chanthasook Sommer

Published by: chanthasook sommer

I am a 71 yrs young danish guy from Copenhagen, typographer, retired Policeofficer, Director Graphic Design, Taxidriver, since 2008 married in Thailand, since 2014 retired in Thailand, blogging about my expat life in Isaan, North East Thailand and about my hobbies, some politics, some religion etc

Categories thailandLeave a comment

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.