“Skik følge eller land fly”

… gælder i allerhøjeste grad også i Thailand!

Af forskellige årsager er det bestemt ikke hver dag at Jew.s yngste datter Imf overnatter her med sin datter, selvom de er behøring indskrevet i husets “Blå Bog”/Tabian Ban efter de kom retur fra Koh Samui for et halvt år siden. Men i forgårs aftes kom Imf hjem uden datteren, som den nat blev passet hos en kusine.

Det er ganske normalt at mange unge har nogle ret rodede kæresteforhold og det gælder ikke mindst Imf. Faderen til hendes datter tager “de offentlige myndigheder” sig af i mange år endnu. Ellers en sød fyr, men kom i “uføre” på et tidspunkt hvor de var fra hinanden. For nogle måneder siden begyndte hun så at komme sammen med en knægt fra en landsby 14 km væk, men pludselig kom en fyr mere (“Jom” – udtales djom) på banen, så hun pludselig havde to kærester og kunne ikke rigtig finde ud af hvem og hvad det skulle være. Det gav så et par gange lidt problemer når der var “Morlam”-koncert her i området, fordi der var næsten garanti for at begge fyre ville være der samtidig.

Jom bor i nabolandsbyen 3 km syd for os og har været nogle gange forbi, en ret stabil gut som har arbejdet et par år i Japan for at tjene penge til en traktor – og den har han så nu samtidig med en stor sort Chevrolet Pick-up (den anden kæreste har en stor hvid Chevrolet Pick-up så vi véd hvem af kæresterne som er her). Han fik lige nogle ekstra plus-point både hos Jew og mig fordi han for få dage siden havde været forbi og set Jew gå og slå græs med det forfærdelige og bestemt ikke ufarlige instrument til græstrimmer. Så dagen efter mødte han af eget initiativ op uden Jew var hjemme, tog sin egen græstrimmer og slog alt som Jew ikke havde nået. Jeg kunne ikke genkende ham, da han havde den stofhat og maske på som mange ynder at gå med når de arbejder – helt formummet, men jeg var da bare glad for at der kom en for at slå græsset – og Jew laver aftaler om både det ene og det andet uden at blande mig for meget ind i det, nok om det!

I sin tid, for 10 år siden, da alt det her med mig og Thailand begyndte, besluttede jeg mig for at jeg i så vid udstrækning som muligt ville følge de lokale skikke, det er jo mig der er “gæst” her! En helt klar regel er, at kærester ikke overnatter her, basta! Og det véd begge døtrene udmærket. Det kan man så syns er tosset, men sådan er det bare. Man skal ikke pille alt for meget ved det “æreskodeks” som thai.erne har, noget af det værste hernede er at “tabe ansigt”.

Nå, men der var ikke noget specielt at bemærke ellers forleden, og da det blev aften og det blev det tid til at gå til ro kom Imf hjem lige som jeg var ved at gå ind i soveværelset, så jeg fik bare sagt “godaften” til hende og hun svarede på dansk, noget har jeg da lært dem 😉 Selv den lille Lucky på 3 år siger f.eks. “godmorgen”, med et smil der varmer, til mig når vi står op!

Nåh men et stykke tid efter jeg var gået i bad kom Jew ind, efter at have låst af over det hele, og fortæller mig så at Imf havde sneget Jom ind på værelset! Det var bestemt ikke meningen at Jew skulle opdage det og jeg er ikke klar over om Imf opdagede at Jew havde set ham! Vi måtte så lige have en lille snak om det, men blev enige om ikke at forstyrre/smide ham ud nu! Heldigvis huskede jeg på hvad jeg selv havde bedrevet som ung så jeg undlod at “tænde af”.

Inden jeg stod op den næste morgen var Jew allerede ude, hun havde en snak stille og roligt med Imf bag ved køkkenet, det kan ellers en gang imellem gå ganske højlydt for sig, men tror Jew lagde en dæmper på sit ellers skarpe temperament.

Hvorom alting er var Imf og Jom væk da jeg kom ud og Jew smuttede også hurtigt, kom tilbage igen efter 20 minutter og så væltede det ellers ind med en onkel, et par søstre og to brødre plus en “klog kone” m.fl. – og det kan da nok lige være snakketøjet hos dem alle var på højtryk! Det korte og det lange blev at onklen (Luang Gong) blev sendt til Jom.s forældre for at finde en ordning! Han kender dem nemlig og Jom.s far er Oppertauw (“åbberdåår” – en slags næstkommanderende høvding) i Nathorn hvor Jom.s familie bor.

Da onkel Gong så kom tilbage havde han arrangeret at Jom.s familie skulle komme her til Ban Sabai Sabai om aftenen sammen med de to turtelduer Imf og Jom. Da Jew konfronterede Imf med nyheden var det som om det tændte en raket hos hende og væk var hun med motorcyklen! Jew trak bare på skulderen. Jeg tænkte bare, at nu bliver det sjovt at se hvad der sker – så vi kørte på markedet og handlede ind, en sej tur i øjeblikket for jeg har aldrig set junglestien så hullet og umulig at køre på som nu. Sjældent at man kan komme op på 20 km/t, men vi fik da handlet og det lykkedes da også at komme tilbage, men bilen ser ud som den har været på “dirt-track” men okay, det havde den nærmest også!

Som vanligt passede jeg ellers bare mig selv og mine humstere og da jeg var færdig med at fodre dem begyndte vores familie at dukke op, men som jeg var informeret var det jo “bare” et møde om situationen. Lidt efter kom så Jom.s familie og de var mange, flere i traditionelle dragter.

Snakken gik lystigt inde i huset, mens jeg sad ude i Blå Stue med een af Jew.s brødre og et par børn. Der gik ikke mere end 10 minutter, så kom Imf og Jom ud med pandelygter og en tallerken – det var bælgragende mørkt – og gik over i hjørnet af haven og kunne i lyskeglerne se at de plukkede nogle blomster i eet af træerne. Det undrede jeg mig godt nok en smule over, men ingen sagde noget til mig så jeg fortsatte med at drikke kaffe og snakke med broderen.

Efter 10 minutter mere blev jeg kaldt ind i stuen og sat på en stol foran alle de fremmødte – det kom noget uforberedt og jeg havde da heller ikke skiftet til særlig pænt tøj men pyt, det var ikke det vigtige! Alle sad som i en halv rundkreds på gulvet med turtelduerne foran i midten og så mig på en stol foran dem alle sammen! Før i tiden ville jeg have siddet på gulvet, men det vil knæene ikke rigtig acceptere mere. Pludselig gik det op for mig, at jeg rent faktisk var “hovedperson” i det hele!

Meningen med hele halløjet (som faktisk også kom lidt bag på Jew) var at da Imf og Jom jo havde begået noget “forkert” ved at sove sammen her uden at være “lovformeligt” par, overtrådt de uskrevne moralske regler, skulle Jom så sige “undskyld” på deres vegne til mig som “husets herre/Boss”, og for at redde min, Jew.s og hans egen families ære, anmode om at blive min svigersøn eller min “nye søn” og det kræver jo en ceremoni, godt nok en lille ceremoni, men alligevel!

Først skulle Imf og Jom vise respekt for mig ved at at sidde på knæ og bukke ned foran mig tre gange, ligesom man gør i templerne.

received_532868057172437

Derefter skulle de række mig en fin tallerken, hvorpå der lå nogle små gule buddha-lys, blomsterne de havde plukket i haven, et pengebeløb på 2.000 thaibaht (400 dKr) og hvide snore, som jeg skulle snøre om deres håndled som tegn på accept! Når man binder de hvide snore ønsker man dem held, lykke og velstand i livet.

received_338481816891471

received_252795458897198

received_1621168191321155

Da det var overstået skulle de så binde hvide snore om mit og Jew.s håndled også, og det var så “forseglingen” af den pagt man har indgået. Og det gav jo så adgang til at sove sammen, nu hvor de er næsten gift.

Jew fortalte så at de 2.000 baht var alt hvad de havde kunnet skrabe sammen så hurtigt, men at de ville komme dagen efter med 8.000 baht mere og resten (50.000 baht) i “Sin-sot” ville komme til det bryllup, som nu planlægges til lige efter “Buddhist Lent”-perioden (varer i 3 mdr mens det er regntid) så det ville blive omkring/lige efter 24. oktober.

Men nu er freden og æren re-etableret i Champa og alt ånder fred og idyl i vores lille hjem!

Jens Chanthasook Sommer

 

Published by: chanthasook sommer

I am a 71 yrs young danish guy from Copenhagen, typographer, retired Policeofficer, Director Graphic Design, Taxidriver, since 2008 married in Thailand, since 2014 retired in Thailand, blogging about my expat life in Isaan, North East Thailand and about my hobbies, some politics, some religion etc

Categories thailand4 Comments

4 thoughts on ““Skik følge eller land fly””

      1. Takker Pia, de er altså lidt sjove hernede, men i sådan et bette næsten selvstændigt samfund med 300 indbyggere bør man følge traditionerne – ellers bliver der snakket for meget i krogene! Men nu er Jew.s (og min) ære og status på toppen igen, alle véd nu hvad der skal ske og alt er i sin skønneste orden socialt og det hele! Og min svigerfar er lykkelig, det gik jo også ud over hans “ære” 😉

        Like

Leave a Reply to john christensen Cancel reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.