Tordenstorm!!!

16. Maj 2016

Det lyder jo drabeligt – og det er det så sandelig også! ………. 

Jeg må tilstå at jeg “elsker” tordenvejr bl.a. for de voldsomme kræfter der bliver lydeligt udladt ovenfra – det er på samme tid skræmmende og fascinerende! Som knægt var jeg hvert år på feriekoloni, fortrinsvis i Ramløse i Nordsjælland, helt ned til Arresø – faktisk var det en pigekoloni, men det må blive en anden historie! Feriekolonien var en tre-længet stråtækt gammel bindingsværks landejendom med fungerende manuel vandpumpe på gårdspladsen, ombygget til koloni. Det var Flyvevåbnet som havde benyttet gården i mange år, men solgt den til Københavns Kommune, hvor min mor var lærerinde og derfor tjente ekstra i sommerferierne ved at passe skolepiger – børn af forældre som ikke havde råd til selv at tage på ferie med deres “poder”. Når der var optræk til tordenvejr samledes alle i spisesalen tæt på en udgang i fald et lyn skulle slå ned og antænde taget. Normalt skete der ikke noget, lynene slog ofte ned i Arresø, men een gang slog lynet ned i huset lige over vores hoveder, det hele rystede og samtidig med et enormt tordenskrald så pigerne skreg – det var der sådan set ikke noget at sige til for det var uhyggeligt! Heldigvis havde lynet slået ned i lynaflederen i gavlen, men i hjørnet af loftet i spisesalen var der tydeligt kommet en stor sort sveden plamage. Tror at alle blev klar over at man bestemt skal have respekt for torden og lyn og det afstedkom da også en belærende instruktion i hvordan man skal forholde sig i tordenvejr!

…. men nu til Thailand … 

Fredag den 16. maj 2016 var en skøn stille dag med fint solskin, varmt men behageligt. Om eftermiddagen sad jeg med den bærbare, skrev mails og rodede med facebook – men pludselig omkring kl. 16 blev der slukket for strømmen til landsbyen, så der var ikke andet for end at pakke sine ting sammen – når strømmen har været væk i 20 minutter eller mere kan man ligeså godt stoppe for ofte varer det længe, eller ihvertfald nogle timer, inden strømmen kommer igen!

Helt som vanligt kiggede jeg op på himlen og bemærkede da at det så lidt mørkt ud i horisonten. Her fra min store overdækkede terrasse “Blå Stue” kunne jeg bare se at de grå skyer bevægede sig østover og væk fra os, men over os var der blå himmel. Oppe i de grå skyer så jeg at det lissom “gnistrede” så der måtte jo være noget torden men langt langt væk fra os, kunne ikke engang høre noget tordenbulder.

Når der alligevel hverken var strøm eller noget tænkte jeg at jeg ligeså godt kunne bruge det endnu varme vand i thermokedlen og lave lidt Nescafé kaffe og nyde livet i “Blå Stue”, se de lokale passere forbi ude på vejen og hilse på dem som ville hilse, kan efterhånden genkende lyden fra nogle af de små motorcykler så jeg er klar over hvem som er ved at komme forbi.

Mens jeg så sad der, slappede af og bare lavede ingenting mørknedes det gradvist – og det var for tidligt til at det kunne være solen som var på vej ned! Så jeg gik lige ud i haven og kiggede op og dér, nærmest uset fra “Blå Stue” grundet overdækningen, kom glidende en kulsort sky som jeg kunne se gik halvvejs rundt om huset. Men ingen torden, bulder eller noget!

Vores hus er bygget ret præcist (efter thai forhold) efter verdenshjørnerne så indgangspartiet (og “Blå Stue”) vender mod nord, de tre værelser mod øst og stue/køkken mod vest. Og lige udenfor grunden på den nordlige side løber lokalvejen ind til landsbyen. Vores nabo på den vestlige side er det lokale landsby Tempel med høje træer og en masse høje bambus, rigtig rigtig høje for der bliver sjældent tyndet ud i dem og beskåret. Mellem os og Templet går en lille vej fra lokalvejen og som går ned til een af tempel-indgangene, børnehaven og Jew’s storesøster Yen’s hus.

Som vanligt når der bliver slukket for strømmen fra el-selskabet (PEA – Provincial Electric Authority) bliver der helt “musestille” i hele landsbyen og det er, for en gammel bybo, helt specielt. Lige pludselig kommer der ingen trafik, ingen små larmende motorcykler, ingen skrigende børn, intet overhovedet – selv fuglene holder op med at synge og hundene gøer ikke som de plejer.

Præcis da klokken slog 17:00 kunne jeg høre at det ligesom hvislede i de store bambusser på tempelgrunden og den hvislen kom nærmere og nærmere, steg i styrke og så med eet væltede det ned med kraftig regn og der kom et vindstød ind over huset som væltede een af mine stole i “Blå Stue”! Næsten i samme sekund piskede det ind over terrassen med vand som nærmest slaskede ind.

Jeg skyndte mig at få den bærbare som stod på spisebordet samt min mobil ind i sikkerhed i huset, for vindstødene tog til i styrke og vandet. Det var ret fascinerende for jeg kunne se i det fjerne mod nord at der nærmest var et lysshow af lyn, nogle slog lodret ned og andre løb hen over himlen, det var bare så flot så jeg gik ud foran hoveddøren for at “nyde” sceneriet. Jew ville bestemt ikke ud for jeg tror hun var klar over at noget større var på vej – men det lod jeg mig da ikke gå på af, skal man opleve naturens kræfter rigtigt må man være udenfor – altså til en vis grænse! Hoveddøren havde jeg lukket bag mig, men stod tæt på den med ryggen til, mens regnen piskede ind over terrassen og det ruskede kraftigt i alle træer og buske. Regnen var blevet så kraftig at det nærmest var en “vandtåge” og alt blev helt gråt, pludselig kunne jeg dårligt se vores egen hæk 10 meter væk, træerne ude på vejen og genboens hus. Vindstyrken var nu blevet så stor at jeg havde svært ved at stå stille, vindstødene nærmest skubbede til mig i ryk og jeg var godt klar over at jeg snart skulle gå ind i huset for alt var vådt, inklusive mig selv!

Uvejret overbeviste mig hurtigt om at det var på tide, for skråt overfor vores hus, ca 20 meter væk kom der et ufattelig kraftigt lyn samtidigt med et enormt drøn! ZAPP sagde det, et kæmpe lufttryk kastede mig med ryggen tilbage ind i hoveddøren og jeg kunne høre et stort træ vælte ned over vejen ude ved hjørnet af ejendommen. I en fart fik jeg åbnet hoveddøren og sprang indenfor og lukkede efter mig, men vindstødene var så kraftige at jeg havde stort besvær med at få lukket den.

Næppe var jeg kommet indenfor før det buldrede og bragede med lyn og torden omkring os – jeg har aldrig været ude for noget lignende eller noget SÅ voldsomt – det var nærmest ubeskriveligt. Da jeg nu var inde i huset kunne jeg tydeligt høre hvordan stormen tog til i styrke og lynene næsten slog ned omkring os i en slags staccato, scenariet var nærmest helt uvirkeligt – som lavet på en katastrofefilm.

Det piskede med voldsom kraft på vinduerne med regn og ikke til at få ørenlyd for andet end regn, storm og bulderbrag fra tordenen. Hver eneste gang det lynede og lyste alt op blev det øjeblikkelig fulgt af et brag som rystede hele huset og gulvene vibrerede.

Ude i køkkenet sad Jew på køkkengulvet og holdt sig for ørerne for derude blev det klart for mig at vi faktisk befandt os i “stormens øje” – hele uvejret kørte simpelthen rundt om huset og man kunne høre det som “schwuuuch …… schwuuuch …… schwuuuch” rundt og rundt igen omkring huset! At det så egentlig ikke var smart at sidde der, hvor det larmede mest da ståltaget var lige over loftet i køkkenet er så en anden ting.

…. Og så pludselig, efter 20 minutter var det hele overstået og stoppede ligeså brat som det var begyndt!

Landsbyen blev helt tyst igen …….. for en meget kort tid – jeg gik udenfor og må indrømme at jeg var rystet! Ikke så meget over at vores hus nærmest var blevet grønt, det var nærmest dækket af grønne planter, men naturligt kiggede jeg over til genboens hus, taget var nærmest væk og loftet med gulvet til 1.ste salen var helt væk. Hos naboen til højre for vores genbo var taget krøllet helt op og flere tagplader væk.

Da jeg gik ud på vejen måtte jeg blot konstatere, at vi vist ikke skulle nogen særlige steder i dag, ved hjørnet af vores grund til højre lå et stort træ og spærrede hele vejen – det var det træ jeg havde hørt knække og falde lige da det hele startede. Når jeg kiggede til venstre til hjørnet af vores mur var vejen ligeledes spærret af et stort træ. For at komme ud på bagvejen måtte jeg gå gennem vores lange indkørsel for at komme ud på den anden side. Ned ad sidevejen lå indtil flere store træer og spærrede, så heller ikke den vej var brugbar. Jeg tog så en tur rundt om vores hus, checkede tag, udhuse, carport, rishytte og det hele, men på forunderlig vis havde vi ingen synlige skader overhovedet. De træer som var væltet ind mod grunden lå præcis så de ikke rørte eller havde gjort skade hverken på mur eller andet. Den store elmast som står på hjørnet af grunden hvor lokalvejen og bagvejen mødes var “tiltet” og så ud til at være faretruende tæt på at “lægge sig ned”, kun holdt oppe af ledningerne.

Nu var alle naboer og genboer “af hus” og rundt omkring hørte man mange motorsave blive startet og arbejde, masser af træer var væltet overalt.

Der gik ikke lang tid, så kom den ansvarlige for vedligeholdelse o lign i landsbyen (kaldet “Obbertauw” – udtales Obberdåår) sammen med et par andre med en skriveblok og pen, fin var han som altid med sin fine lille hat – han gik og noterede skadeomfanget ved hvert enkelt hus.

13230068_10154174794969568_2803745133120587061_n

Under en time efter det hele var startet ankom flere pick-up trucks fyldt med arbejdere/hjælpere fra andre landsbyer – åbenbart var vi den eneste landsby som var hårdt ramt – ud af 176 huse havde 117 enten mistet tag eller vægge eller var helt væk, lå som pindebrænde spredt rundt omkring – dagen efter kom svigerfar og sagde at det var den værste storm nogensinde i de 86 år han havde levet!

13220835_10154174794344568_7695448820422154460_n

 

Foto herunder: Vores brudesuite i 2008 og vi boede her i 4 måneder i 2009

13177505_10154174795654568_5729649753295337828_n

 

På utrolig kort tid var de væltede træer skåret op og vi gik en tur rundt i hele landsbyen med kameraet for at se på skaderne – det var forfærdeligt, så mange mennesker havde mistet alt hvad de ejede og det sted de boede, og alligevel smilede de til os, utroligt!

Et par timer efter ankom et par lastbiler med 22 soldater fra den nærmeste kaserne og de gik igang med at udbedre skader, rydde omkring ejendommene og alt forefaldende, hvor de (naturligt) tog de værst ramte først.

Da mange slet ikke kunne være i deres huse tilbød vi at dem som ikke havde andet sted at være om natten selvfølgelig kunne sove hos os – så pludselig var vores stue fyldt med naboer som overnattede her. Vores meget fattige genbofamilie var her naturligvis også, hele deres hus var “under åben himmel” og der var bare vand allevegne så alt deres tøj og tæpper kom herover på vores tørrestativer i vores overdækkede vaskeområde ved siden af rishytten. Det var godt nok underligt at gå seng den nat vel vidende at vi nærmest var de eneste som var gået helt fri for skader!

Tidligt næste morgen kom en masse lastbiler og entreprenørmaskiner forbi huset på vej ind i landsbyen plus en lastbil fyldt med elever fra den nærliggende Teknisk Skole i Sawang Daen Din med deres lærere som gik fra hus til hus i små hold for at reparere el-systemet i hvert hus. Ikke at der var nogen strøm overhovedet men alt blev gjort klar til at el-selskabet kunne tilslutte strømmen når muligt! På nogen af lastbilerne var spritnye el-master, kabler og en masse nye tagplader – stort set alle tage er jo bygget over “samme læst” – så allerede fra morgenstunden var der usædvanlig larm af motorsave, hamren og banken alle vegne, folk som myldrede rundt oppe på tagene! Der blev virkelig arbejdet igennem og jeg må indrømme jeg var imponeret!

Efter morgenkaffen gik jeg en tur rundt i landsbyen igen, og i det jeg kalder “midtbyen”, et vejkryds udfor svigerindens hus (dér hvor vi var blevet gift) var de fra tidlig morgen gået igang med at opstille et kæmpe telt og stille en masse stole! Der var også kommet flere TV-hold og jeg fik at vide at Provinsguvernøren fra Sakon Nakhon ville komme om eftermiddagen for at blive informeret om skaderne og holde tale for landsbyen.

13178805_10154174795204568_7953055839818760698_n

13220833_10154174794554568_1741411444813523751_n

13178557_10154174794434568_6738719502725381986_n

 

Foto herunder: Svigerinden Yen.s hus efter stormen – da hun stort set aldrig brugte 1.ste salen besluttede hun at få revet hele overetagen ned, bygget et ekstra værelse nedenunder og så nyt tag over så det blev til et et-plans hus – og i dag er det igen et rigtig fint hus

13173959_10154174796384568_5395843335433214268_n

13151398_10154174794909568_7301783748388341856_n

 

Hvad der rystede mig lidt at konstatere var, at mange havde været rundt og finde deres tagplader, samlede dem sammen og med hjælp fra soldater og andre satte dem op igen – men ingen løftede et øjenbryn over at man brugte de gamle sømhuller i pladerne og tagkonstruktionen, bare banke søm i igen og så var den potte ude ……….. indtil den næste storm!

Men overalt hvor jeg kom smilede og hilste alle og mange inviterede mig indenfor for at se hvad der var sket, det var godt nok skræmmende!

Flere steder var de i fuld gang med at rive vægge ned og bygge op igen – der var kommet flere lastbiler til med byggematerialer, brædder og planker – det meste nok bestilt af “Obbertauw” efter den liste han havde lavet dagen forinden.

Hen på eftermiddagen kom så Provinsguvernøren i stiveste puds med politieskorte og mens han gik rundt i landsbyen sammen med “Obbertauw” og TV i hælene og selvfølgelig behørigt fulgt også af politiet og fik fremvist særligt ramte huse og familier.

Mens de gik rundt stillede man en masse sække op inde i det store telt, fyldt med forsyninger, tæpper og deslige til alle familier fra Provinsguvernøren.

Samtidig havde TV-7 (Nyhedskanal for Sakon Nakhon) travlt med at overflyve hele landsbyen med drone og viste gladeligt frem hvad de foretog sig, hvordan man styrede dronen fra en mobiltelefon, det var ret sjovt.

Inden Provinsguvernøren med følge kom tilbage havde TV-7 spurgt om jeg ville lade mig interviewe og om de måtte få og bruge et videoklip jeg havde lavet under selve stormen. Så der blev lige stillet an til studie ved teltet og det lykkedes da at få gennemført interview trods deres engelskkundskaber lod meget tilbage at ønske! Men ihvertfald blev det sendt senere på aften og min video røg ud over hele nationen – lidt sjovt at være med til og det blev genudsendt gennem flere dage.

Der gik 2 dage før el-selskabet dukkede op med en lastbil med kran her og en kæmpe el-mast på ladet til erstatning for den som hældede faretruende ind over vores grund. Jeg var godt nok lidt nysgerrig for hvordan de ville klare den sag, men de fik ledningerne fri af den gamle mast, hev den op uden nævneværdigt besvær (?? – troede den var støbt fast men det var den så ikke! De havde ikke engang en murerspand eller mørtel på lastbilen, så de gravede bare hullet ud, plumpede den nye mast i med kranen, stampede jorden godt til omkring og koblede ledningerne til den nye mast – det var det! At jeg lignede et kæmpe spørgsmålstegn havde absolut ingen virkning på dem, de smilede bare og kørte videre til næste mast!

Om aftenen på tredjedagen måtte landsbyen tage afsked med de 22 soldater som havde gjort et ihærdigt arbejde for at hjælpe os så der blev hurtigt trommet en fest sammen for dem og de modtog hver især gaver fra landsbyboerne og der var masser af morlam musik og taler men de så nu mest ud til at have lyst til at komme hjem.

Trinvist fik landsbyen strøm igen men der gik reelt 72.5 timer før vi havde strøm i huset igen og yderligere 1 døgn før internettet var genetableret, sikken en masse mad vi måtte smide ud! Og i mellemtiden var det et skrækkeligt “kissejaw” at finde nogen i området som havde strøm og få opladt mobiltelefoner og vores genopladelig lygter (og mon ikke tanken om at få lagt solceller på taget strejfede mere end een gang?

Jens

Published by: chanthasook sommer

I am a 71 yrs young danish guy from Copenhagen, typographer, retired Policeofficer, Director Graphic Design, Taxidriver, since 2008 married in Thailand, since 2014 retired in Thailand, blogging about my expat life in Isaan, North East Thailand and about my hobbies, some politics, some religion etc

Categories thailandLeave a comment

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.