Tilbage til landsbyen V / September-Oktober 2009

Champa, Thailand, september/oktober 2009

Endelig blev vores lofter indvendigt færdige og buerne i ”portalen” er støbt på alle tre sider. Nu er arbejderne så i gang med at sætte undertaget op. Det ser fantastisk ud og elektriker Boy kan få sat lys op indvendigt, når vi har hentet lamperne.

En chance til at komme lidt væk dukkede op fra højst uventet kant, så uden at fortælle nogen noget, smuttede vi på motorcyklen hele vejen til Sawang Daen Din og indlogerede os på Chomdao Resort for et døgn. Sommetider kan det være svært at få tid og mulighed for at være lidt alene, der er altid familie, børn og andre omkring os hele tiden.

Det lyder måske som unødvendig luksus at bruge penge på, men til daglig ”bor” vi i et lille værelse på 3 x 3 meter, kun med madrasser på gulvet og bruger mange kræfter på byggeriet, så det er ”mental recharging” ikke kun at skulle tænke på huset en lille tid.

Chomdao var det eneste resort i Sawang-området, hvor vi ikke havde været før, så det skulle da lige prøves. Et rigtig dejligt ”veltrimmet” sted med nydelige græsplæner og søde bungalows og værelser. Familien fra Sawang inviterede vi senere på middag og karaoke i specielle små bungalows – med servering og det hele! Det var nu egentlig mægtig skægt og vi skyldte da også Job og Nong at sige tak for alt de har gjort for os! Dagen efter tog vi så ind til dem i byen og hjalp med at få de sidste ting til ”vores” munk kopieret og lamineret. Alt i alt løb ophold, middag for 4 voksne + 1 barn, karaoke og materialet til munken op i omkring 400 kr! Det må siges ikke at være urimeligt og vi var så sidst på dagen nede i templet for at aflevere tingene til munken, som var yderst tilfreds og taknemmelig.

Han er en flink fyr, og da han tidligere havde budt på cigaretter ville jeg da gøre gengæld. Hvis der er thai.er omkring én, skal man ellers undlade at tage sine cigaretter frem FØR de selv har fået gang i deres skrækkelige hjemmerullede! Ellers forsvinder selv en pakke af mine billige thai-smøger hurtigt! For de vil hellere ryge mine end deres egne (forståeligt når man har smagt dem!) og så sparer det jo på deres eget budget. Med svigerfar er det dog blevet fast procedure når vi mødes, at vi lige skal ryge (altså mine smøger), og når jeg kører ham til overnatning i templet på Buddha-dagene, smutter der altid lige et par eller fem af mine smøger ned i hans brystlomme, og jeg har opgivet at drille ham ved kun at vise en næsten helt tømt pakke frem!

Selv sparer vi dog ellers hvor vi kan, vi skal jo sikre at arbejderne kan få leveret materialer, så byggeriet ikke går i stå! Hver morgen tidligt smutter Jew ud til huset og sikrer, at de har kaffe, flødepulver og sukker, samt to poser store is-terninger/klumper (nam kaeng = oversat: vand hårdt), som hældes i en stort isspand, så de har koldt drikkevand det meste af dagen. Frokosten kommer hustruerne og laver, og om eftermiddagen sørger vi så for at bringe 1½ liter Cola, rød Fanta eller Sprite og en pose ”nam kaeng” igen, så kører det! Men de arbejder også fra omkring kl 8 til mindst 18.30, så de lige kan nå hjem inden det bliver mørkt kl 19! Svejseanlægget triller den ene arbejder afsted med hjem på en lille ”hjemmesvejset” vogn, mens ”formanden” cykler hjem med vinkelslibere etc.

Ofte smutter der dog en lille flaske ”Lao Kaouw” (klar thai/Laos whisky, også kaldet ”Forty” – uha den er slem!) ned inden de går hjem, de mener den klarer dårlig ryg osv. Mig har den kun givet ondt i hovedet og maven. De byder mig ofte et glas, men jeg syns jeg har fået min del! Sommetider kommer elektriker Boy med en flaske med ”Tiger”-ekstrakt urter, som de blander med Lao Kaouw, og det bliver den ikke mindre stærk af! Resultater bliver ofte at Boy må smutte ned til vores nieces shop og hente nogle Leo Beer, så der bliver diskuteret og snakket højlydt og længe i det mørke hus, inden de kommer afsted og hjem til konerne! Det virker ikke som om at det giver problemer på hjemmefronten hos dem – i hvert fald har ingen af konerne kommet for at hente deres mænd! Men hvad, konerne hjælper jo selv med ved byggeriet og beklager sig ikke. De er fremragende til at blande cement og mørtel – men pudsning af vægge duer de ikke til! Et par af væggene blev mændene nødt til at lave om, især da de hørte Jew.s oversættelse af mine kommentarer og noget med en bonus, som nu nok ikke blev til noget! Men der var ikke noget vrøvl, og resten af tiden har de lavet pænt arbejde.

Mange aftener bliver vi i huset til sent, nyder stilheden, den ofte helt fantastiske himmel og de mange ildfluer, som ofte kommer i haven efter moerkets frembrud. Ser herligt ud når de danser blinkende rundt ude i mørket!

Nåh ja, så kom vi forleden tidlig aften kørende ad bagvejen langs templet, da vi så halen af en lang stor sort slange smutte ind i kratterattet tæt på vores hus. Den har vel været omkring tre meter lang og tyk som en overarm. Jew bemærkede den bare og det virkede som om hun tænkte ”nåh, der var en slange” og lod derefter som ingenting. Nu er jeg altså godt nok lidt nysgerrig, så jeg måtte jo spørge, og fik bare at vide, at det vist nok måtte være den, man mente havde familie nede tæt på det fjerneste hjørne af vores grund! Den skulle angiveligt bevæge sig rundt om udkanten af hele landsbyen. Hun havde selv set den mange gange, når hun havde ligget i hængekøjen under Mango-træerne sent om aftenen, mens hun funderede over, hvordan vores hus skulle bygges. Jeg håber ikke, at slangen ligefrem har en storfamilie fisende rundt dernede bagved?

Vi er dog enige om, at der senere skal lægges en to meter bred bræmme af større sten hele vejen rundt om huset, udenfor de to meter med cement som er der i forvejen, samt plantes en masse ”lemon-grass” for at ligesom bl. a. at holde slanger lidt på afstand! Fire meter burde da være nok! Og så ser det vel også pænt ud ikke at have ukrudt helt op til huset! Udover at være en pæn plante har lemon-grass ydermere den fordel, at mosquitoerne også holder sig lidt mere væk.

For tiden holder vi ukrudt (som vokser med en ufattelig hast!) nede ved hjælp af tre okser som kommer nogle timer om formiddagen (hyrde medfølger) og om eftermiddagen kommer en rar mand med tre vandbøfler (thai kælenavn for bøfler = Carabao. Carabao er også navnet på et solidt thai rock orkester, som ofte har turneret bl. a. i Danmark) – så er ukrudtet væk hurtigt! Og det er da også meget hyggeligt at have de fyre guffende rundt i haven. Vandbøflerne er ganske fredelige og gider ikke noget udover at æde og glo, trods de store flotte horn! Okserne kan man ikke stole på, så dem holder man sig på afstand af, da de kan reagere uberegneligt! Det gælder også når man møder eller overhaler en flok okser på vejen. Man passerer dem meget stille og roligt og er sommetider nødt til at køre forsigtigt tværs igennem flokken, mens vandbøflerne bare vader hen ad vejen med deres op til 700 kg vægt. Men de findes da også vilde (Wild Asian Buffalo) og så skal man nok holde sig væk. Hyrderne går bare bag deres flok med en pisk/kæp og hvert dyr har en lang løs snor efter sig, så hvis de forvilder sig for langt ind på forkert område råber han/hun bare en kommando og trækker i snoren, så tøffer de ud på rette spor igen og brøler lidt. Rent bortset fra det er græsningsarealer for kvæg alt for begrænset, så hyrderne forsøger at ”stjæle” sig til græsning, hvor de kan komme afsted med det. Men de er bestemt velkomne her!

Jew.s bror, Tom, spørger ofte, om han må komme og slå en del af vores ukrudt til sine kvæg og selvfølgelig må han det! Så slipper vi jo! Så dukker han op med den store busk-rydder, lader ukrudtet ligge en dag eller to og kommer derefter med sin Idak og fylder det på ladvognen. Tom har 2 okser, som han passer nede ved ris-farmen, hvoraf den ene er drægtig, og han elsker dem som var de hans børn.

Den anden bror, Garn, har omkring 10 okser, som i tilfælde af udsigt til regn bliver ”opstaldet” i en stor åben stald op til vores grund udfor køkkenet. Når de er sat indenfor hegnet og er under tag, tænder han et større bål, da røgen fra det holder mosquitoerne væk fra okserne og det brænder det meste af natten uden at det dog generer os på nogen måde.

Ens velstand her kan bl.a. måles på, hvor mange okser/bøfler man evt har! De kaldes også ”Walking Money” eller ”Walking Bank” – egentlig underligt, for især okserne ser ikke ud som om der kan komme særlig mange gode bøffer ud af dem! Men en god avlstyr koster fra 100.000 baht (pt ca 18.000 kr.) og op! Så der må jo være penge i det?

Men det er en lidt underlig indstilling de har til dyr. Hundene regner de for ingenting – har dem jo oftest kun som en slags tyverialarm og interesserer sig kun lidt for dem ellers. De færreste har hund som kæledyr, og hvis de bliver trætte af én af deres hunde, ryger den blot op i buret hos den ofte forbikørende ”hundefanger” som så til gengæld kvitterer med at give en plasticspand, kurv eller småmønt i bytte. Hundefangeren kører som en masse andre handlende rundt i hele landsbyen og annoncerer via højttaler ovenpå taget. Her ryger de indfangede hunde bare ikke på internat – de ender alle i gryden på én eller anden restaurant. Jew har lovet at der ikke kommer hund på menukortet her – hun bryder sig heller ikke om ideen og har ikke selv haft lyst til at smage.

Hver dag kommer flere handlende kørende med alle mulige og umulige små og store ting, flettede kurve, knive, madrasser, stole og borde, vvs-artikler, frugter, æg, nudler osv. og næsten alle afspiller en skinger thai-melodi/sang efterfulgt af eet eller andet larmende budskab. De stopper afspilleren når der er kunder, og starter så forfra når de kører videre. Irriterende – ja mon ikke! Lidt mere acceptabelt er de is/slik/drinks- og grill-motorcykler med sidevogn, som bruger et lille båthorn til at gøre opmærksom på sig selv! Men det værste er klart nyhederne og de meddelelser, som ca een gang om ugen bliver råbt ud fra en højttaler midt i byen – OM MORGENEN! Ca 05.45 starter en monoton stemme og kører på i op til en halv time efterfulgt af traditionel thaisang – og så kan man jo ligeså godt komme op! Ofte lykkes det mig dog heldigvis at falde lidt i søvn igen, ja endda helt at overhøre nyhederne. Ude ved huset kan man ikke høre højttaleren, så jeg glæder mig også af den grund til vi kan flytte ind dér! Vil hellere vågne til tromme- og klokkelydene fra templet bagved. Har læst om en masse farangs på diverse danske og udenlandske thai-fora, som simpelthen ikke kan holde ud at være i en landsby i mere end nogle dage, mest på grund af den ret stille måde livet leves på dér og larmen fra de handlende som kommer gennem byen – og varmen. Tja, nu har jeg da klaret den i næsten fire måneder, men jeg har måske en noget højere terror-tærskel? Trives i hvert fald fint med det – og det er jo ikke usundt at kede sig lidt bare en gang imellem! Og computeren er en udmærket ven at have i så tilfælde, og bliver man træt af den er der altid en hængekøje og noget kaffe!

I går morges tidlig begyndte det at regne, og det har det så, iflg meteorologerne, tænkt sig at blive ved med i fire dage. Nu véd de jo sjældent hvordan vejret reelt bliver, men lidt ærgerligt hvis de får ret, for det afskærer mig fra at smutte til Chai Wan – vejen bliver én stor mudderpøl og der er forlydender nu om at vejen er oversvømmet. Så må jeg undvære min favorit frokost på gadekøkkenet ved internetcafeen, hvor det som regel bliver det til en gang Phat Kapaow eller Kao Phat – dejlig nemt, hurtigt og billigt! Vi sidder i en lille separat åben ”hut” med stråtag ud til vejen og nyder den ellers sparsomme trafik. Normalt koster det hele under 10 kr for to personer, incl koldt drikkevand. Men jeg kan jo selvfølgelig bare bestille det hér i huset!

Faktisk har de en slags genbrugsordning (meget tiltrængt) her, så hver dag kommer en tussegammel fhv. Tuk Tuk rundt i landsbyen og samler pap og andre ting til genbrug og udsmidning. Det er utroligt, hvor meget de kan få fyldt i og op ovenpå en Tuk Tuk. Stærkt overlæsset kører den til en losse/genbrugsplads i Chai Wan og der falder vel en skilling af for hvert læs? Alligevel hælder folk bare det meste af deres husholdningsaffald ud et sted bag deres ejendom, og når det begynder at lugte for fælt, river de det sammen til en bunke og sætter fut til det. Og de er ikke kræsne med, hvad de hælder ud og brænder af! Stanken fra afbrændingerne er ikke for en sart næse. At der samtidig hænger vasketøj ude tar man ikke så tungt. Haveaffald brænder de af i vejsiden med jævne mellemrum, men alt som kan bruges som brænde, store grene, bambusstokke etc. er dog pillet fra inden.

Efter to dage med regn klarede det op til formiddag og er nu flot solskin, men stegende hedt. Det kunne tyde på at der kommer mere regn. Alligevel har jeg ikke kunnet komme afsted til Chai Wan for vejen er oversvømmet igen igen. Tæt på Chai Wan går vandet til livet på en lille thai, og det er nok for meget for motorcyklen. Vi skulle i Chai Wan have hentet en ny rundklinge til saven, men måtte i stedet køre til Ban Kho Tai, som er dobbelt så langt væk og ikke mulighed for at gå på internet nogen steder dér. Men vi var da nede for at kigge på oversvømmelsen, som mange benyttede til at få fisket aftensmaden hjem. Men det var da godt nok noget småskravl af fisk de hentede op – til gengæld var der masser af dem.

Sommetider er det en fordel, at nogle nabokvinder holder sladrehjørne ovre på den anden side af gaden. Mens vi tog en snakker i hængekøjen sagde Jew pludselig, og uden nogen form for ophidselse, at hun lige havde hørt ”madammerne” derovre snakke om, at en slange lige havde ”slanget” sig over vejen og ind i Oi.s urtehave, tæt på og bag vores hængekøjer. Det eneste Jew gjorde var lige at gå over til dem for at høre om det skulle være ”vores” slange fra forleden og det mente de – og så blev der ikke snakket mere om det! Jeg flyttede mig dog ind på terrassen, selvom chancen for at den skulle få lyst til at kravle ind på grunden her ikke er stor. De kan ikke lide at kravle over en åben plads belagt med sten. Man skal dog ikke raabe Madamme for hoejt, for det betyder sort hund paa thai.

Nu ville det sådan set dog ikke være første gang det skete. For en måneds tid siden var jeg på vej op af hængekøjen en stille formiddag, da jeg fik øje på en lidt mindre brunlig slange, som stille og roligt var på vej mod mig fire meter væk mellem en kokospalme og halvtaget, hvorunder hængekøjerne er hængt op. Så jeg fik varskoet Jew, som var ved at vaske tøj i ”sit” lille anneks, mens jeg holdt øje med slangen. Hun kom ud og tog resolut en kost og sørgede for at komme om på siden og et stykke fra den, og med kosten fik hun gennet den over og ind i urtehaven og det var det! Jeg har lært at man ”bare” skal sørge for ikke at være foran sådan en fyr, bedst at komme om bag den og lade den i fred – men man holder da øjnene ekstra åbne i nogen tid derefter. Normalt vender de ikke om og kommer tilbage, men fortsætter deres færd.

Min bærbare havde så pludselig fundet på at stige af og ikke ville starte igen, nok fordi jeg ikke fik afbrudt den på den sikre måde. Så der var ikke andet for end at hoppe på motorcyklen og tage turen til Sawang igen igen for at få den fikset. Men det lykkedes at få den op at køre igen hos Nong og Job med et nyt styresystem og jeg mistede ikke data, fotos el lign. heldigvis! Til gengæld havde i farten glemt at det var fredag og lige omkring den 1.ste i måneden, så vi smuttede lige ind i en politikontrol! Ikke så smart for det var mig som var fører og vi havde ikke styrthjelme på. Normalt har det ikke politiets interesse, men lige omkring den 1.ste kan de kradse penge ind i stor stil og det er rigtig mange som ryger i fælden. Og altid samme sted! Uheldigvis er en farang et godt bytte, da bøden derved bliver meget større. Men ham som standsede os bad os bare vade hen til krydset, hvor vi kunne betale. Der var et stykke derhen, og da de ikke kommunikerede med hinanden, gik Jew hen til parasol-politistationen, mens jeg ventede i skygge et sted, hvor ingen af dem kunne se mig. Resultatet blev, at Jew lod som om hun havde kørt og fik bøden på sølle 200 baht! Skulle jeg have betalt var jeg ikke sluppet med under 1.000 baht! Og nu hvor der var betalt, var der ingen problemer med at fortsætte! Skulle vi blive stoppet igen kunne vi bare vise kvitteringen fra de første, så var det i orden! Men det var trods alt Jew som kørte videre. På tilbageturen ventede vi, til vi var uden for byen, så byttede vi plads igen.

Og det er fast kotyme, at når vi er på marked ell lign udenfor Chuampa, holder jeg mig i baggrunden og væk fra Jew, ellers stiger prisen på varerne til farang-pris! Det har vi oplevet mange gange og vi gider ikke diskutere med de handlende, det nytter ikke alligevel.

I går var det så markering af at det i dag søndag er sidste dag i Buddhist Lent perioden på tre måneder, dvs at de munke som har været udlånt har frihed til at forlade templet. I en tid har børn fyret mindre fyrværkeri af til nogen irritation – men sådan er det jo. Så i går aftes fyrede de af på livet løs og indbyggerne søger til templet for at sætte lys på familiernes gravmonumenter etc. Sammen med munkene sender man om aftenen hjemmelavede varmluftballoner med lys op i luften og vi var tilfældigvis i templet imens. Når ballonen sendes op slår de på den store tromme og på træklokken i trommetårnet. Nu er det ikke sådan at børneopdragelse er det store emne her, men ungerne stoppede med al deres affyring i rimelig tid, så pludselig faldt der ro over det hele. Her søndag aften har der ikke været gang i fyrværkeriet, så vi har i stedet kunnet nyde nogle flere af varmluftballonerne stige langsomt til vejrs i stilhed. Det brændende lys i ballonerne holder i ca 10 minutter og på et tidspunkt dratter de jo ned. Det siges, at den farm de lander i, vil få en masse lykke. Har checket vores farm, men desværre faldt der ingen balloner ned der!

Vi ville så i dag smutte til svigerfar, så han kunne komme afsted for overnatning i sit tempel. På vejen derud var jeg lige ved at køre bagenden af en bette fyr, som havde travlt med at komme over vejen mellem rismarkerne. Sån en brun/sort fyr som vist nok lever derude, så det må vel være en vandslange? I hvert fald var den ikke mere end ca 60 cm lang og havde ganske travlt.

Men denne gang slap vi for at skulle overnatte hos derude, da Jew.s bror Gan kom for at slå græs og brænde affald af, så lige nu sidder vi udenfor vores hus med den bærbare på et i alvorlig grad hjemmelavet ufrivilligt skævt lille bord. Et bord som arbejderne lige svejsede sammen for et par dage siden. De syntes jeg skulle have et bord at stille min kaffe på, ved siden af min nyindkøbte plasticstol. Stolen er testet og underlig nok stærk nok til mig.

Tyfonen Ketsana er åbenbart smuttet forbi uden vi har bemærket det, men i denne del af regionen har der mange steder, ikke så langt væk herfra, været store oversvømmelser, huse der er blevet skyllet væk og enkelte dødsfald. Regnen har ikke været så slem her som spået, men jordvejene er rigtig slemme.

Inden jeg tog herned fik jeg en masse gode råd om alle mulige fantastiske midler mod problemer med maven, drikkevand osv. I skyndingen glemte jeg dog alt om det og mærkværdigvis har jeg ingen problemer med det. I starten købte vi forseglede flasker med drikkevand, men det holdt jeg hurtigt op med, for jeg har ingen problemer haft med at drikke regnvandet fra de store tanke udenfor Oi.s hus. Så der står hele tiden koldt vand i køleskabet til mig! Nåh hvad, det meste vand jeg drikker kommer alligevel via kaffen, og den mangler vi heldigvis aldrig. Vi medbringer selv drikkevand ud til huset, for den gamle hyggelige fyr, som skal lægge vand ind er først begyndt arbejdet i dag med at grave ledningen ned. Da vi skal bo tæt på vandtårnet håber jeg der er færre afbrydelser i vandforsyningen end i Oi.s hus, hvor vandtrykket ofte falder til stort set nul – især når man lige er kommet ind under bruseren. Men det er da underligt at det oftest sker når det har regnet?

Vi har nu besluttet at sætte tempoet for byggeriet helt ned og evt. sætte det i bero nogen tid, mens arbejderne alligevel skal passe deres farme, og de ser frem til at genoptage arbejdet bagefter. Så nu er de ved at støbe trappen foran og sætte de runde søjler op ved indgangs-partiet. De ønskede at vise mig de ting færdige, inden jeg smutter en lille tur på en otte måneders tid!

Uopfordret sagde den ene af arbejderne oppe fra stilladset i går, at de alle ville komme til at savne mig, når jeg nu bliver nødt til at tage afsted. Det var da rigtig rart at høre og jeg har så lovet dem en ordentlig fest, når vi er flyttet ind i huset!

Men for pokker det bliver svært at skulle sige farvel til alle hernede. Det har på alle måder været fantastiske fire måneder. Tror jeg har brug for en lang ferie nu! Nåh nej, den går jo nok ikke. Men jeg har lært en frygtelig masse, især om levevis, vilkår samt masser af uskrevne regler i en lille hengemt afkrog af den fattigste region i Thailand!

Nu er returbilletten skaffet til at komme fra Bangkok til Dannevang, så om alt går som det skal, burde Thai Airways sætte mig standsmæssigt af i Kastrup på lørdag den 10. oktober kl. 07.35, hvis ikke der er modvind eller andre ting i vejen. Mangler nu kun at finde ud af at komme fra Udon Thani til Bangkok, men det løser sig vel. Kan vel i givet fald endnu en gang klare en lille bustur.

Så nu er det slut med at plage med mine skriblerier for en lang tid. Hvis der er nogen som skulle synes det har været sjovt eller interessant er det jo fint. Jeg har i hvert fald moret mig glimrende.

De allerbedste hilsner til alle fra

Jew og Jens

Published by: chanthasook sommer

I am a 71 yrs young danish guy from Copenhagen, typographer, retired Policeofficer, Director Graphic Design, Taxidriver, since 2008 married in Thailand, since 2014 retired in Thailand, blogging about my expat life in Isaan, North East Thailand and about my hobbies, some politics, some religion etc

Categories thailandLeave a comment

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.