Min dejlige hustru Jew

Jew waiting for her soon-to-be husband Jens
Jew waiting for her soon-to-be husband Jens

09-001409-0025IMAG0154-tb

Sawatdee khrap

 

Min hustru Jew er fra Thailand, en lille junglelandsby i Isaan provinsen, 600 km nordøst for Bangkok. Jew er 39 aar ung og har 2 døtre, Imp paa 11 og Nut paa 15 aar. Vi blev gift den 8. august 2008 ved en utrolig smuk buddhistisk ceremoni, som foregik i svigerinden Oi.s hus i landsbyen. Landsbyen har omkring 200 familier og er omgivet af jungle og rismarker. Der er 11 km til nærmeste offentlig transportmulighed, så der kommer ingen turister forbi.

Forhistorien er nok ikke helt almindelig og alting skete så pludseligt, at det har været svært at fatte. For nogle år siden lod jeg mig skille fra min hustru gennem 33 år – men har været så heldig, at vi har kunnet bevare et godt venskab, tak for det Merethe!

I årene efter skilsmissen var jeg fast besluttet på at jeg ikke ville giftes igen, men var dog nærmest for sjov på en del datingsider i Danmark – var egentlig kun ude efter gode venskaber. Lidt ved en tilfældighed faldt jeg over en thailandsk datingside. I forvejen havde jeg i forskellige sociale sammehænge mødt flere kvinder fra Thailand og har altid haft stor respekt for dem, deres søde høflige væsen og spændende kultur. Derudover har jeg siden jeg var omkring 17 år interesseret mig for buddhisme uden egentlig at vide, hvad det gik ud på udover meditationsdelen.

Af ren og skær nysgerrighed checkede jeg datingsiden og var noget overrasket over det enorme antal kvinder fra Thailand, som ønskede forbindelse med en vesterlandsk mand. Og der kunne jo ikke ske noget ved at lægge en profil ind, så det gjorde jeg med det resultat at jeg på 14 dage havde modtaget 93 henvendelser fra kvinder som udelukkende ud fra min profil tilbød alt, bare jeg ville komme til Thailand og være deres mand osv. – det var lige en noget voldsom start, så jeg skrev pænt tilbage til de fleste og et par enkelte chattede jeg med en kort tid, men gnisten fandt jeg ikke. Datingsiden gjorde jeg ikke meget mere ved andet en at lade profilen ligge. Der fortsatte med at komme en del henvendelser i månederne herefter, men trods “attraktive” tilbud gjorde jeg ikke noget seriøst ved det.

Der gik henved 7 måneder indtil den 3. marts 2008, hvor jeg fik en henvendelse fra en 37-årig mrs Nonglak Chantasook. Hun var kort tid før ved en kusine.s opfordring og hjælp kommet paa nettet og den pgl. datingside. Kusinen havde været heldig og syns også at Jew skulle forsøge sig. En dag hvor de sad og kiggede paa de mandlige profiler for sjov skyld udbrød Nonglak pludselig … der er han – og havde fundet min profil! Sammen skrev de så et brev til mig – og i det øjeblik hendes brev og fotos kom op paa skaermen var jeg solgt! Hun udstrålede en sjælden åbenhed og roligt sind og udgav sig ikke for andet end det hun var! Ingen forstillelse eller pjank.

Jeg skyndte mig selvfølgelig at svare hende, og gennem næsten 5 måneder var vi på webcam mellem 3 og 5 timer dagligt og derudover snakkede vi sammen pr mobiltlf. hver dag. Trods alle skrækhistorier og advarsler jeg har hørt og læst om var der ingen tvivl om at hun var den som jeg skulle tilbringe resten af min tilværelse sammen med! Og der var heller ikke nogen tvivl fra hendes side. Jew er uddannet kok og haft to restauranter i Bangkok, samt har den 3-årige certificerede uddannelse i Wat Pho tempelmassage. Måtte forlade sin voldelige mand over hals og hoved med 2 små børn og har siden levet en nærmest kummerlig tilværelse hos sin storesøster i Samut Sakhon vest for Bangkok, mens børnene blev passet hos familie mange hundrede kilometer vaek.

Egentlig skulle jeg have været paa mit livs rejse til Indien i 9 uger i 2008, men vidste at jeg i stedet måtte til Thailand hurtigst muligt, og da vi begge vidste, at det skulle være os friede jeg til hende den 2. maj 2008. Tidligt om morgenen den 31. juli landede jeg så i Suvarnabhumi Airport, Bangkok efter en laaang strabadserende tur med Aeroflot.

Nu havde jeg aldrig været i Asien før og må indrømme at jeg ikke vidste meget om Thailand. Jeg havde hørt en masse om alle mulige farer, alt for mange mærkelige farlige dyr og så var der varmt, konstant! Jeg gjorde derfor op med mig selv, at det bare var med at tage det hele i stiv arm – når mange millioner asiater kan leve under de for os fremmede forhold, så kunne jeg nok også.

Suvarnabhumi Airport er altså bare STOR! Da jeg endelig kom igennem paskontrol og ud i ankomsthallen stod jeg bare i et mylder af mennesker. Jeg kunne ikke finde Jew selvom jeg vadede frem og tilbage mellem alle de fortrinsvis asiater der stod og ventede og skulle næsten til at spekulere over hvad jeg nu skulle bruge 6 uger i Thailand til. da en lille gråhåret mand henvendte sig til mig og sagde en masse uforståligt paa thai. Kort forinden havde jeg måttet verfe diverse taxichauffører etc til side, så jeg troede han var een af dem. Lidt efter kom han igen hen til mig, trak mig i ærmet og viste mig en mobiltelefon og pludselig så jeg mit eget billede i display.et! Så gik der et lys op for mig og samtidig med at han vist nok sagde Jew, ihvertfald pegede han op på etagen ovenover og gjorde tegn til at vi skulle gå derop. På vej mod trapperne var pludselig en lille kvinde som hev mig i ærmet og hvis jeg ikke havde vidst det før var der slet ingen tvivl nu da jeg så hende! Resten står beskrevet i rejsebeskrivelserne, men der er ingen tvivl om at jeg er mindst lige så forelsket i dag som jeg var den gang! Trods alle vanskeligheder man uværgerligt støder ind i, ISÆR i Danmark, men osse i Thailand er det det hele værd – og mere til! Jeg ved at jeg har været utrolig heldig at få changen for at blive gift med en meget speciel og usædvanlig kvinde, som jeg er meget taknemmelig for og aldrig forsømmer en lejlighed til at gøre opmærksom herpå!

Jens

Published by: chanthasook sommer

I am a 71 yrs young danish guy from Copenhagen, typographer, retired Policeofficer, Director Graphic Design, Taxidriver, since 2008 married in Thailand, since 2014 retired in Thailand, blogging about my expat life in Isaan, North East Thailand and about my hobbies, some politics, some religion etc

Categories thailandLeave a comment

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.